Gå til hovedindhold

Musicalkoret

Vi starter nyt musicalkor op i januar 2027

Indhold

    Kom og syng med os i Musicalkoret – hver onsdag fra kl. 16.30 til 18.30 på Lillebælt Skolen i Middelfart
    Har du lyst til at være med til at opstarte et Musicalkor fra 6. januar 2027, så har du hermed en fantastisk mulighed.


    Hvad er Musicalkoret:
    ➢ Et folkeligt kor med glæde, i et forpligtende fællesskabs, så man møder hver gang og man øver sig
    ➢ Man behøver ikke kunne læse node
    ➢ Du behøver ikke at have solistdrømme for at være med - men det gør ikke noget
    ➢ Du behøver ikke være 25 eller 65 år for at være med - men det gør ikke noget
    ➢ Du behøver ikke være sopran eller alt - men det gør ikke noget
    ➢ Du behøver ikke være tenor eller bas - men det gør slet ikke noget
    ➢ Du behøver kun en drøm for at finde din egen stemme sammen med andre i et forpligtende fællesskab om vores fælles passion for god scenekunst kormusik fra nye/gamle, kendte/ukendte, svære/lette musicals

    Vores dygtige korleder Jens Horn kigger nye medlemmer i øjnene for at vurdere hvor i koret man hører til i stemmegrupperne og han er ambitiøs på dine vegne. Som han siger ”Et kor bliver kun godt, hvis du har det godt i det”

    Vi skal synge mange genre indenfor musikteatertraditionen, med et håb om, at vi måske med tiden kan genoplive en tradition i Lillebælt området for kvalitets musicalopsætninger med amatører og professionelle på scenen og i orkestergraven, og Musicalkoret som solid støtte i de store korværker der altid er i gode musicals.

    Bliv udfordret og bekræftet i at du bare er en super korsanger, der kun har ventet på at synge hver onsdag kl. 16:30-18:30 Lillebæltskolen i Middelfart fra næste år i januar til juni - hvor vi laver vores første koncert for publikum.

    Det bliver godt, spændende og ambitiøst - ellers kunne vi lige så godt blive hjemme og hygge

    Lidt om vores fantastiske korleder Jens Horn
    Jens er bosiddende i Middelfart og skal være dirigent for Musicalkoret - et kor med kvalitet, god stemning og gode korværker fra musicalens verden.
    Hans baggrund er fra Nordjysk musikkonservatorium, hvor han oprindelig er uddannet guitarist og almen musikpædagog
    I Jens' tid i Aalborg, var han igangsætter af MGK rytmisk linje - og havde flere kor under hans direktion.
    Efter et studieophold i London ved Ian Adam (Oscarvindende sangcoach bl.a. for Elton John “Can You feel the Love to Night” fra Lion King), vendte Jens retur til Danmark og blev freelance musicalsanger/skuespiller på Aalborg og Aarhus Teater, samt kapelmester på mange musicals i Holstebro Musikteater og div. Festspil i det nordjyske
    Jens har blandt andet dirigeret alt fra West side story, Evita, Chess til Les Misarable.
    Han grundlagde Den Rytmiske Efterskole i Baaring tilbage i 00’erne, sammen med mange gode medarbejdere, og har siden arbejdet med diverse efter- og friskoler som forstander og skoleleder
    Jens er tilbage fulltime ved hans base som musiker, dirigent og organist - og freelance i div. bandsammenhænge og dette er vores held i Musicalkoret.


    Pris pr. sæson (halvt år) kr. 800,-

    Opstart 6. januar. Ingen kor i uge 5, 6 og 7. 


    Kontakt oplysninger:
    Susanna Birch Tlf.nr. 29992615
    Mail: Musical@musicalkoret.dk
    Eller via vores Facebook gruppe ”Musicalkoret”: https://www.facebook.com/groups/4360173974203361

    Vi øver onsdag 16.30-18.30 på Lillebæltskolen

    Skippervej 1, 5500 Middelfart